Frederik III som ældre
	Frederik III's gravmæle Dronning Sofie Amalie Regeringen
	Kongens stamtavle

Kong Frederik III i hans yngre år. Frederik III, tredjeældste søn af Christian IV og dronning Anna Cathrine. Født den 18 marts 1609 på Haderslevhus Slot. Død 9 februar 1670 på Københavns Slot af akut lungebetændelse. Begravet i Roskilde Domkirke i Christian IV´s kapel. 

ELSKERINDE
Før sit ægteskab med dronning Sofie Amalie havde Frederik III en frille, den holstenske Margrethe Pape, senere gift med amtsforvalteren Daniel Hausmann i Segeberg. Hun blev i 1683 af Christian V udnævnt til friherreinde af Løvendahl.

BØRN
1. Ulrik Frederik Gyldenløve, født sommeren 1638. Tildeltes 1660 Vordingborg len. Første gang hemmelig gift med Sofie Urne (en slægtning af Uldfeldt´erne, hvorfor ægteskabet blev opløst 1660). Blev ved hende stamfar til greverne Danneskjold-Løvendahl. Anden gang gift 1660 med Marie Grubbe. Det barnløse ægteskab blev opløst i 1670. Tredie gang, 1677, gift med Antonia Augusta af Altenburg og stamfar til greveslægten Danneskjold-Laurvig. Prinsen byggede i 1672 Charlottenborg på Kgs.Nytorv i København. Død 17 april 1704 i Hamborg.

ÆGTESKAB
Kongen giftede sig med Sofie Amalie af Braunschweig-Lyneburg. Født 24 marts 1628, datter af hertug Georg af Braunschweig-Lyneburg (søn af ChristianIV´s søster, Elisabeth). Ægtefællerne er således næstsøskendebørn. Vielsen foregik på Glucksborg Slot den 1 oktober 1643. Dronning Sofie Amalie døde den 20 februar 1685 på Amalienborg. Hun blev begravet i Roskilde Domkirke ved sin mands side.

BØRN
2. Christian, født 15 april 1646 på Flensborghus Slot, senere Christian V.
3. Anne Sofie, født 1 september 1647 på Flensborghus Slot. Den 9 oktober 1666 gift med Johan Georg III, senere kurfyrste af Sachsen. Formælingen fandt sted i København. Død på Lightenburg Slot den 1 juli 1717.
4. Frederikke Amalie, født 11 april 1649 på Københavns Slot. Den 24 oktober 1667 gift med hertug Christian Albrecht af Gottorp i Gluckstadt. Død i Kiel 30 oktober 1704.
5. Vilhelmine Ernestine, født 20 juni 1650 på Københavns Slot. Den 20 september 1671 gift med Karl, senere kurfyrste af Pfalz, i Heidelberg. Død på Lightenburg Slot den 23 april 1706.
6. Frederik, født 11 oktober 1651 på Københavns Slot, død 14 marts 1652.
7. Jørgen (George), født 21 april 1653 på Københavns Slot. Prinsen tildeltes ved faderens død i 1670 Vordingborg amt som len. I 1673 var han på valg til den polske trone. Sagen strandede imidlertid blandt andet på at prinsen nægtede at gå over til katolicismen. Han indgik den 28 juli 1683 ægteskab med prinsesse Anne af York, datter af James II og Anne Hyde, født 1665 og fra 1702-1714 dronning af England. Prinsen døde den 8 november 1708 i Kensington. Gravsat i Westminster Abbey.
8. Ulrikke Eleonora, født 11 september 1656 på Københavns Slot. Den 6 maj 1680 gift med Karl XI af Sverige på Skottarp  i Halland. Mor til Karl XII. Død den 26 juli 1693 på Karlberg Slot.
9. Dorthea Juliane, født 16 november 1657 på Københavns Slot. Død af kopper 15 maj 1658.

Frederik III blev først tronfølger i 1647 efter at have gennemgået en grundig uddannelse i bl.a. Nordtyskland og hertugdømmerne. Hans karrieres højdepunkt i Tyskland var udnævnelsen til fyrstebiskop af Bremen i 1643, en stilling han frasagde sig i 1647. Som nyvalgt dansk konge underskrev han i maj måned 1648 den måske strengeste håndfæstning, som den danske adel har budt nogen konge. Støttet af sin dronning, borgerskabet, gejstligheden og militæret, trodsede han imidlertid adelen og gennemførte i 1660 enevælden.
I 1657 havde han erklæret Sverige krig, men blev tvunget til fred året efter med tab af Skåne, Halland, Blekinge,Bornholm samt Bohus og Trondheim len i Norge.
Svenskerne brød imidlertid den indgåede fred kort efter, og i isvinteren 1658-59 marcherede de svenske styrker over de islagte bælter. Nu skulle Danmark have dødsstødet.
Så vidt kom det dog ikke, men den svenske hær blev først standset ved København, som fjenden forgæves belejrede.
Frederik III skal ved den lejlighed have udtalt at han ville "dø i sin rede".
Ved fredsslutningen i 1660 blev det slået fast, at Danmark skulle afstå de allerede i 1658 tabte områder. Kun Trondheim len og Bornholm kom atter tilbage til Danmark-Norge.
Frederik III var ikke nogen folkelig konge, bekæmpede han end nok så meget adelen, som han allerede i ungdomsårene var kommet på kant med, men han udviste ofte megen politisk kløgt og selvbeherskelse.
Majestæten elskede hoffester i den franske stil og styrkede ved enevældens indførelse, sammen med sin kloge og ærgerrige dronning, kongemagten afgørende. Både hun og kongen huskes også for deres mangeårige uforsonlige kamp mod Corfitz Ulfeldts særdeles landsskadelige politik.
Ret beset var Corfitz Ulfeldt sagen en banal forræderiproces, men måden den blev grebet an på, og hele dens afslutning, stiller i flere henseender kongeparret i et lidet flatterende skær. Især dronningens uforsonlige holdning synes i høj grad at kunne kritiseres. Eleonora Christines beskrivelse af sit mangeårige fangenskab, nærmest som stedfortræder for sin mand, har været med til at fastholde perioden i eftertidens bevidsthed.